7. segl:
Mysteriet om den hellige gral.


Det er Johannes vision om det ny Jerusalem - en ny himmel og en ny jord – som udtrykkes her. Gralen viser hen til den åndelige oplevelse af tilværelsens dybe hemmeligheder og meningen med livet, som for Steiner er ensbetydende med menneskets udvikling og dens mål.

Nederst i billedet ses terningen som symbol på universet, som engang var uden fysiske former, men fyldt med kimen til alt fysisk liv. Herfra vokser først de lavere kræfter som to slanger, der forvandles til spiraler. I deres vækst og stræben opad gør de det muligt for mennesket at modtage gralen - Helligåndens gave.